Terrazzogulv behandling – væk gulvet til live med maling!
Terrazzogulv behandling er en mulighed for dig, der gerne vil give gulvet nyt liv uden at skifte det ud. Det kan nemlig males.
Har du hørt fuglene synge om, at det er nærmest umuligt at male et terrazzogulv? Det kommer ikke bag på os, hvis du har. Som regel er det nemlig den gængse opfattelse. Men vi ved, at det forholder sig ganske anderledes. Vi har nemlig specialiseret os i terrazzogulv behandling med maling.
Det er svært at male et terrazzogulv, og det er bestemt heller ikke noget, vi anbefaler, at du kaster dig ud i på egen hånd. Men som sagt – det kan lade sige gøre, og vi garanterer dig et flot og professionelt resultat, hvis du lader os om opgaven.
Terrazzogulv behandling med maling
Når vi kan give dit terrazzogulv nyt liv med maling, skyldes det, at vi har brugt mange år på at forfine processen. Vi kender materialerne som vores egen bukselomme, og vi anvender udelukkende maling af højeste kvalitet.
Processen ved terrazzogulv behandling ser således ud:
- Terrazzogulvet affedtes og rengøres med specialprodukter.
- Overfladen slibes og eventuelle skader repareres.
- Gulvet rengøres endnu en gang og klargøres til maling.
- Arealet males med en særlig primer til terrazzogulve.
- Overfladen males med sprøjtepistol eller malerrulle – afhængig af det ønskede resultat, gulvstørrelsen og de øvrige forhold.
Med professionelt udstyr og materialer af høj kvalitet ender du ud med et gulv, der stråler, med et nyt re-design. Og prisen er langt fra den, et nyt gulv ville koste dig.
Epoxy er den bedste løsning til gulvet
Når dit terrazzogulv skal behandles med maling, har du grundlæggende to muligheder. Det kan sprøjtemales, eller malingen kan påføres med malerrulle.
Der er ingen tvivl om, at sprøjtemaling er den hurtigste løsning. Her får du samtidig et meget fint lag uden striber og helligdage. Men det er ikke altid, at sprøjtepistolen er den bedste løsning. Rummets størrelse eller eventuelle udfordringer kan spille ind på udførelsen, og derfor kan malerrullen være at foretrække.
Når vi sætter terrazzogulve i stand, foregår det med epoxy. Det giver en ekstremt slidstærk overflade og et gulv, som er meget rengøringsvenligt. Samtidig kan epoxy tåle de store mængder vand, der ofte er på gulvet i badeværelset – og det er alt andet lige som regel her, terrazzogulvet ligger.
Vi dækker hele Sjælland
Hos Emaljespecialisten ser vi ofte, at mange private badeværelser fra ældre tid er udstyret med et terrazzogulv. Desværre er det ikke længere højeste mode, og mange boligejere ønsker at komme det til livs.
Samtidig oplever vi hoteller, boligudlejere og boligselskaber, der står med mange terrazzogulve, der skal istandsættes. Eller meget store overflader der kalder på maling.
Uanset om du læser med i din egenskab af privat boligejer eller erhvervsdrivende, kan vi hjælpe dig. Vi behandler terrazzogulve for private såvel som erhverv. Og vi dækker hele Sjælland, så du skal endelig ikke holde dig tilbage, hvis du ønsker at få et tilbud. Det er gratis og uforpligtende. Og hvem ved – måske er det dit gulv, der skal behandles næste gang?
Kontakt os for en dialog
Er du usikker på, om dit terrazzogulv kan behandles, så tøv ikke med at kontakte os. Det samme gælder, hvis du ønsker at høre mere til mulighederne, eller hvis du har særlige ønsker, du gerne vil diskutere.
Hos Emaljespecialisten betyder dialogen med kunderne alverden. Det er trods alt den, der sikrer, at vi leverer det ønskede resultat i sidste ende. Og husk – det koster ingenting at spørge, og du binder dig ikke til noget.