fbpx

Emaljespecialisten

Emalje Specialisten

Blog

5/5
4.9/5
Renovér i stedet for at udskifte!
Reparation af porcelænsvask
19 Sep 2021

Reparation af porcelænsvask – en billig og effektiv løsning

Reparation af porcelænsvask er en effektiv renoveringsteknik, der giver din elskede porcelænsvask nyt liv. Det lyder som en lille ting, men det kan være prikken over i’et, når du renoverer dit badeværelse.

Når vi snakker om renovering af badeværelser, er det ofte de store ting, der er fokus på. Badekar. Brusekabiner. Fliser. Gulve. Sjældent falder snakken på håndvasken. Alligevel er det et vigtigt punkt, hvis du overvejer at sætte badeværelset i stand. Kommer du omkring alle de store ting, vil håndvasken nemlig stikke ud som det eneste, der ikke er blevet renoveret.

Og du behøver ikke at skifte ud for at få et “nyt” badeværelse. Du kan sætte i stand. Det hedder emaljering. En elsket og anerkendt teknik der gør det muligt at renovere badeværelser uden at blive ruineret.

Lige præcis renovering af håndvask er en enkel og prisvenlig opgave, og hos Emaljespecialisten kan vi hjælpe dig med din porcelænsvask. Både den du har haft i mange år. Altså den slidte med de gule kalkaflejringer. Men også med den du måske har købt på den blå avis eller fundet på loppemarkedet. Den der gamle skolevask, der trænger til en kærlig hånd.

Reparation af porcelænsvask er en af vores spidskompetencer.

Reparation af porcelænsvask

Emaljering af porcelænsvask

Emaljering er en gammel teknik. I sin tid brugte man netop emalje, når badekar og håndvaske skulle produceres og sættes i stand. I dag bruger vi polyurethan – i hvert fald hos Emaljespecialisten. Det gør vi, fordi det er et fleksibelt materiale, der lægger sig som en flot og ensartet glasur på din vask, og som efter hærdning er yderst slidstærk.

Inden vi går i gang med at “male” din porcelænsvask med polyurethan, forbereder vi os. Vasken skal rengøres, afsyres og affedtes. Overfladen skal slibes, og eventuelle skader skal repareres. Er skrammer eller afslag blevet repareret med filler, skal disse planslibes. Herefter skal vasken rengøres endnu engang, og derefter er vi klar til selve malerarbejdet.

Det er vigtigt for os, at du får et flot og professionelt resultat, der kan holde i mange år. Derfor har vi gennem tiden udviklet en helt særlig proces til reparation og renovering. Som det første grunder vi vasken med en patenteret grunder, der smøres på overfladen. Herefter grunder vi vasken med epoxy grunder. Det foregår med en sprøjtepistol over flere omgange for at få et flot og ensartet resultat. Som det sidste sprøjtemaler vi din porcelænsvask med polyurethan over fire omgange.

Resultatet er en håndvask, der stråler, som var den ny.

Afhængig af luftfugtighed og rumtemperatur tager det 5-7 dage for overfladen at hærde. Når det er sket, har du en porcelænsvask, der ikke bare er yderst slidstærk, men som også er meget rengøringsvenlig.

Vedligeholdelse er enkelt. Vasken skal rengøres med en blød klud og mild sæbe én gang om ugen. Husker du oven i købet af tørre den af efter brug, undgår du kalkaflejringer.

Renovering af håndvask – prisen

Det er svært at give en indikation af prisen på reparation af porcelænsvask. Den afhænger blandt andet af vaskens nuværende stand. Samtidig kan det være billigere, hvis arbejdet udføres i forlængelse af andet renoveringsarbejde. Det kan for eksempel være emaljering af badekar eller maling af fliser.

Vil du gerne høre mere om dine muligheder? Måske endda have et umiddelbart prisoverslag eller et decideret tilbud? Så skal du endelig kontakte os. Vi har altid tid til en snak om dine ønsker, og det er gratis og uforpligtende at få et tilbud.

Husk – vi kan udføre reparation af porcelænsvask på hele Sjælland. I forbindelse med større entrepriser på badeværelsesrenovering dækker vi hele landet.

Kort og godt: Kontakt os. Det er den nemmeste måde at komme videre på. Vi vender tilbage hurtigst muligt med en pris. Derefter er det bare et spørgsmål om at slå til, så din porcelænsvask kan få nyt liv.

Relates Post

Designgulv

Designgulv

Fra trist klinkegulv til moderne designgulv Emaljespecialisten har som navnet antyder, specialiseret...
Read More
Male-fliser-badevaerelse-1

Male fliser badeværelse

Male fliser badeværelse – hvordan skal du gribe det an? Male fliser badeværelse. En unik mulighed...
Read More
Epoxy gulv badeværelse

Epoxy gulv badeværelse

Epoxy gulv badeværelse: Er det en mulighed? Epoxy gulv badeværelse er en løsning, langt de fleste...
Read More
Emaljering-til-badekar-5

Emaljering til badekar

Emaljering til badekar – er det noget, du bør overveje? Emaljering til badekar kan være lige præcis det,...
Read More