fbpx

Emaljespecialisten

Emalje Specialisten

Blog

5/5
4.9/5
Renovér i stedet for at udskifte!
Redesign af betongulve
16 May 2021

Renovering af badekar

– kan man sætte et badekar i stand?

Bliver du helt træt ved synet af dit slidte badekar? Får du ikke ligefrem lyst til at fylde det med varmt vand og hoppe i? Måske skal du overveje en renovering af badekar.

Renovering af badekar lyder umiddelbart dyrt i manges øre. Sikkert fordi boligejere bliver bombarderet med informationer om, at badeværelset er det dyreste rum at sætte i stand. Og bevares – det er det sikkert også. I hvert fald hvis du vælger en klassisk renovering. Hvis alt skal skiftes ud.

Men hos Emaljespecialisten arbejder vi ikke på den måde. Vi udfører i stedet renovering af badekar med emalje. Ja, faktisk renoverer vi de fleste elementer på badeværelset med emalje, hvis du har brug for det.

Men emalje. Hvad er det, tænker du måske. Og kan det virkelige lade sig gøre at sætte et badeværelse i stand med det? Uden at det koster det hvide ud af øjnene? 

Ja. Neden for forklarer vi, hvad emalje er. Derefter dykker vi ned i processen. Og sidst men ikke mindst tager vi et kig på prisen. Når det er gjort, har du alle de informationer, du har brug for til at kunne træffe en beslutning om, hvorvidt renovering af badekar er den rette løsning for dig.

Emalje – eller emaljering, som det også hedder

Har du kun hørt om emalje hos tandlægen? Det lyder nemlig som det beskyttende lag, der holder vores tænder sunde og raske. Og ja, det er også emalje. Men i forbindelse med renovering af badekar er det noget helt andet – om end der stadig er tale om et produkt, der ligger på overfladen.

Emalje er et 2-komposit. En slags maling der også går under navnet polyurethan. Du har måske hørt om det i forbindelse med bådrenovering. Gulvbelægning. Eller noget helt tredje. Det anvendes i mange brancher på grund af den høje slidstyrke og store rengøringsvenlighed.

Og det bruges altså også til renovering af badekar.

Den polyurethan vi anvender, er blandt de bedste på markedet. Passer du godt på dit badekar efter emaljeringen, kan du forvente en levetid på mere end 10 år.

Sådan foregår en renovering af badekar 

Når et badekar skal sættes i stand med emalje, foregår det altid efter en fast proces. En proces vi har fintunet og effektiviseret over de sidste mange år, så vi ved, den sidder lige i skabet. Hver gang.

Som det første – inden vi overhovedet går i gang – er der en opgave til badekarrets ejer. Badeværelset skal nemlig gøres rent, og alle løse genstande skal fjernes, inden vi kommer. Årsagen er, at støv ellers kan dale ned over badekarret og blande sig med emaljen, mens håndværkerne arbejder. I sidste ende giver dét et mindre flot resultat.

Med rengøringen på plads er tiden inde til selve renoveringen.

Renovering af badekar foregår ved, at vi:

  • fjerner fugerne langs med væggen og gulvet
  • eliminerer eventuel løs emalje på badekarrets overflade
  • reparerer skrammer, ridser, huller og deslige
  • sliber badekaret for en ensartet og jævn overflade
  • støvsuger, rengør og affedter badekarret
  • påfører overfladen en patenteret hæftegrunder
  • sprøjter badekarret to gange med grunder ved hjælp af sprøjtepistol
  • sprøjter overfladen med fire lag emalje efterfulgt af hærder
  • afslutter renoveringen med oprydning og rengøring.

Som tommelfingerregel tager det fra 4-7 timer at renovere et badekar. Den nøjagtige tidsplan afhænger af karrets stand. Skal der store reparationer til, tager det naturligvis længere tid. 

Derudover bør vi nok nævne, at overfladen efter 24 timer er hærdet så meget, at du kan bruge badekarret med stor forsigtighed. Er det muligt, anbefaler vi dog at vente 3-6 dage. Så lang tid tager det nemlig for emaljen at fuldhærde.

Hvad koster det at renovere et badekar?

Én ting er, at det er let at renovere badekar med denne metode. Noget andet er, at det er langt billigere end en udskiftning af karret. At det samtidig er en mere bæredygtig løsning, er bare et ekstra plus.

Men, men, men. Vi skal naturligvis have et kig på prisen. I sidste ende er det trods alt den, der afgør, om du har lyst til at investere i en renovering af dit badekar.

Hos Emaljespecialisten starter prisen for renovering af badekar ved 6.000 kr. inkl. moms. Og når vi siger ”starter,” ved vi godt, at det kan irritere nogle – for hvad er så den nøjagtige pris? Det kan vi desværre ikke sige uden at se dit badekar først. Men de 6.000 kr. er udgangspunktet. Derudover kan der komme tillæg, hvis håndværkeren for eksempel skal lægge nye fuger efter endt arbejde, reparere store skader på badekarret inden renoveringen eller etablere en skridsikker bund.

Uanset hvad er prisen noget, vi gennemgår, inden du bestiller en renovering. Du kan bruge vores kontaktformular til at sende billeder af badekarrets nuværende stand. Husk samtidig at beskrive dine ønsker til farve og forskellige tillægsydelser. Derefter udarbejder vi et tilbud til dig.

Landsdækkende service til erhverv

Driver du en større udlejningsforretning? Står du i spidsen for et boligselskab? Administrerer du vedligeholdelsen på et hotel? 

Emaljespecialisten samarbejder med en række erhvervsvirksomheder og foreninger fordelt på hele landet. Ønsker du et tilbud på renovering af badekar, så tøv ikke med at kontakte os for en uforpligtende dialog.

Relates Post

Designgulv

Designgulv

Fra trist klinkegulv til moderne designgulv Emaljespecialisten har som navnet antyder, specialiseret...
Read More
Male-fliser-badevaerelse-1

Male fliser badeværelse

Male fliser badeværelse – hvordan skal du gribe det an? Male fliser badeværelse. En unik mulighed...
Read More
Epoxy gulv badeværelse

Epoxy gulv badeværelse

Epoxy gulv badeværelse: Er det en mulighed? Epoxy gulv badeværelse er en løsning, langt de fleste...
Read More
Emaljering-til-badekar-5

Emaljering til badekar

Emaljering til badekar – er det noget, du bør overveje? Emaljering til badekar kan være lige præcis...
Read More