fbpx

Emaljespecialisten

Emalje Specialisten

Blog

5/5
4.9/5
Renovér i stedet for at udskifte!
Polering af badekar
02 Sep 2021

Polering af badekar; kan en polering komme skidtet til livs?

Polering af badekar lyder umiddelbart som en løsning, der er for god til at være sand. Det kan vel ikke være muligt at komme kalkaflejringer og deslige til livs med en polering – eller hvad?

Ser dit badekar lidt gråt og grumset ud, har det helt mistet glansen eller har kalk- og sæberester bare gjort, at det ikke længere skinner helt så meget, som du kunne ønske dig? Du kan sagtens give det et skud med en polering – måske kan det give overfladen nyt liv.

Det er dog næppe sandsynligt. Desværre.

Hvis overfladen på dit badekar er blevet mat, skyldes det som regel kalk i vandet. Hvis du ikke tørrer badekarret af efter brug, vil vandet efterlade kalkrester på overfladen – og med tiden får det glansen til at forsvinde. I det tilfælde er en polering ikke nær nok; du skal derimod de mange kalkaflejringer til livs.

Problemet er bare, at langt de fleste produkter til kalkfjernelse indeholder syre, og det kan skade emaljen på dit badekar.

Du skal altså være varsom, hvis du forsøger dig med kalkfjerner, så du ikke gør skaden værre, end den allerede er. Start på et sted, der er knap så synligt, inden du bevæger dig videre til resten af badekarret.

Polering af badekar

Polering af badekar efter kalkfjerner

Lykkes det at komme kalken til livs med et eller flere forskellige rengøringsmidler, men er overfladen stadig lidt mat? I så fald kan du sagtens overveje en polering, og der findes forskellige materialer og redskaber, du kan bruge i den forbindelse – vores bedste råd er, at du forhører dig hos dit lokale byggemarked.

Men for at være helt ærlige, så er polering ikke vores stærkeste side. Det er generelt ikke noget, vi anbefaler, da vi sjældent ser resultater, der stemmer overens med de mange kræfter, der er lagt i det.

Alternativet til en polering: Koldemaljering

Som sagt er polering ikke noget, vi som udgangspunkt anbefaler. Du kan sagtens give det et forsøg, men du vil sandsynligvis opdage, at glansen ikke vender tilbage.

Til gengæld har du et alternativ – nemlig en koldemaljering.

Koldemaljering er en teknik, der anvendes til at renovere slidte badekar og porcelænsvaske. Her kommer man ikke bare de gamle kalkaflejringer til livs – hele badekarret får simpelthen en ny overfladebehandling.

En koldemaljering følger typisk denne proces:

  • Eventuelle fuger omkring badekarret fjernes.
  • Evt. løs emalje elimineres, og det samme gælder eventuel rust.
  • Badekarret rengøres, og kalkaflejringer fjernes ved afsyring og -slibning.
  • Ridser, skrammer og andre skader repareres med en patenteret filler.
  • Overfladen støvsuges og rengøres, så badekarret er klar til ny behandling.
  • Vægge, gulve, armaturer og bundprop dækkes af.
  • Badekarret klargøres med hæftegrunder.
  • Overfladen “males” med epoxy grunder over to omgange.
  • Polyurethan påføres med sprøjtepistol over fire omgange.

Polyurethanen er det endelige produkt – altså den “maling” du kan se i sidste ende. Resultatet om du vil. Det er et materiale, der er særligt velegnet til renovering af badekar. Når det er hærdet, opnår du en ekstrem slidstyrke i kombination med stor rengøringsvenlighed – og det er naturligvis 100% vandtæt.

Polering af badekar

Undgå matte kalkaflejringer i fremtiden

Hvis du får sat badekarret i stand med en koldemaljering, får du en overflade, der kan holde i mere end 10 år. Hvis du vel at mærke vedligeholder den efter forskrifterne.

Heldigvis er det ikke svært. Du skal blot huske at tørre badekarret af, hver gang det er blevet brugt, så vandet (og kalken) ikke få lov at sætte sig på overfladen. Derudover kan du med fordel rengøre badekarret med milde rengøringsmidler én gang om ugen.

Gør du det, vil du næppe igen blive generet af matte kalkaflejringer. Og dermed bliver polering af badekar ikke aktuelt. Så enkelt er det.

Vil du høre mere om dine muligheder med koldemaljering? Måske endda have en pris på emaljering af lige præcis dit badekar? Så skal du endelig kontakte os. Det er gratis og uforpligtende at gå i dialog og få et tilbud, og vi glæder os til at høre fra dig.

Relates Post

Designgulv

Designgulv

Fra trist klinkegulv til moderne designgulv Emaljespecialisten har som navnet antyder, specialiseret...
Read More
Male-fliser-badevaerelse-1

Male fliser badeværelse

Male fliser badeværelse – hvordan skal du gribe det an? Male fliser badeværelse. En unik mulighed...
Read More
Epoxy gulv badeværelse

Epoxy gulv badeværelse

Epoxy gulv badeværelse: Er det en mulighed? Epoxy gulv badeværelse er en løsning, langt de fleste...
Read More
Emaljering-til-badekar-5

Emaljering til badekar

Emaljering til badekar – er det noget, du bør overveje? Emaljering til badekar kan være lige præcis...
Read More