Maling til badeværelsesfliser – der er forskel på væg- og gulvfliser
Maling til badeværelsesfliser er ikke maling, som vi kender det i traditionel forstand. Der skal skrappere midler til, og vi anbefaler ikke bruge den samme type maling på vægge og gulve.
Har du besluttet dig for, at dine badeværelsesfliser skal males? Så skal du have fundet den rette maling og metode til at klare arbejdet. Måske skal du yderligere overveje, om det er bedre at overlade arbejdet til en fagmand frem for at male selv. Det afhænger lidt af, hvordan dine hænder er skruet sammen og hvor stor erfaring, du har.
Neden for tager vi et kig på de to elementer. Selve malingen og hvor vidt maling til badeværelsesfliser er egnet som gør det selv-projekt.
Så læs med, og bliv lidt klogere på området, inden du går i gang. Det skader aldrig at være godt oplyst – heller ikke hvis du overvejer at indhente et eller flere tilbud på projektet.
Maling til badeværelsesfliser – polyurethan eller epoxy?
De fleste tror, at maling til badeværelsesfliser er et spørgsmål om blot at gå ned til malerbutikken og købe noget maling som man kan klaske på gulvet eller væggene. Det kan man ikke! 1. produktet i sig selv skal være af høj kvalitet, og så skal det påføres korrekt for optimal vedhæftning og ikke mindst for en flot finish.
Vi anbefaler epoxy og polyurethan. hvor vidt man bør vælge polyurethan eller epoxy afhænger af hvad der skal males. Men spørger du os, handler det ikke om at vælge – det handler nogle gange også om at kombinere de to produkter.
I hvert fald hvis du ønsker det bedst mulige resultat.
Væggene i dit badeværelse bliver udsat for vand og damp, men ikke i samme omfang som gulvet. På væggen løber vandet forholdsvis hurtigt ned – på gulvet samler det sig og bliver til større mængder vand. Derfor anbefaler vi:
- Epoxy 2-komponemt grunder og Polyurethan emalje til væggene, som sprøjtes på i flere tynde lag
- Epoxy til gulvet, som enten kan rulles på med malerrulle eller lægges i flydelag.
Maling til badeværelsesfliser på væggen udfører vi som udgangspunkt med sprøjtepistol. Det gør vi først og fremmest fordi at vores produkter til vægfliser og badekar er fra en leverandør som er specialiseret i at producere produkter til netop dette formål! Yderligere, fordi den giver en flot, ensartet overflade uden synlig spor fra malerrullen. Skal du male fliserne selv, og har du ikke adgang til en professionel sprøjtepistol, kan du bruge en fin tyndhåret malerrulle i feks. mohair – men du undgår ikke hundrede procent spor fra rullen og du har heller ikke adgang til de samme produkter som er lavet til industrielt brug.
På badeværelsesgulvet foretrækker vi oftest at bruge epoxy, fordi på gulvet kan malingen påføres med en selvnivellerende epoxy som giver en flot, blank og glat overflade uden at skulle spraye. Yderligere kan den påføres i et tyndere lag med malerrulle eller den kan hældes ud i et tykt lag, hvis du ikke er så vild med selve fliselook’et. Du får du et helt jævnt og homogent gulv, hvor det ikke længere er muligt at se hverken fliser eller fuger.
Kan man selv male badeværelsesfliser?
Det er ikke umuligt at male dine badeværelsesfliser på egen hånd, men det er som udgangspunkt ikke noget, vi anbefaler.
Først og fremmest kræver det kendskab til materialerne at håndtere dem på en måde, så de efterlader et flot resultat. For det andet har du brug for en række gode værktøjer, og har du ikke dem til rådighed, løber prisen hurtigt op – og så kan det snart bedre betale sig at overlade arbejdet til en fagmand. Sidst men ikke mindst er det kradse sager, du skal arbejde med – både når fliserne skal klargøres gennem afkalkning, affedtning og rengøring, grunder, men også under selve arbejdet, hvor god udluftning og ordentlige arbejdsforhold er påkrævet.
Kan du overskue projektet, og har du det rette værktøj? Ja, så kan du sagtens kaste dig ud i opgaven på egen hånd. Sørg dog for at finde nogle gode vejledninger, inden du går i gang. Det er svært at gøre malerarbejdet om, hvis du ikke rammer rigtigt i første omgang. 90% af arbejdet er det forberedende arbejde! Klargøring til påføring af grunder som er det som er bindemiddel og gør at dit topcoat holder uden at skalle af inden for kort tid.
Sæt også badekarret og håndvasken i stand
Når du alligevel er i gang med at renovere fliserne på dit badeværelse, kan du overveje, om badekarret og håndvasken også skal sættes i stand. Det foregår nemlig langt hen ad vejen på samme måde som maling af fliserne på væggen.
Nemlig med polyurethan og sprøjtepistol.
Inden vi maler et badekar eller en håndvask, forbereder vi naturligvis produktet grundigt. Vi afkalker, affedter og rengør vasken eller badekarret. Derefter reparerer vi skader og skrammer med en 2-komponent polyesterfiller og sliber overfladen. Til sidst grunder vi overfladen med epoxy og til sidst maler vi med sprøjtepistol mange fine, tynde lag topcoat af polyurethan, så du får en stærkt, flot og ensartet overflade på dit badekar eller din håndvask.
Med den rette pleje og vedligeholdelse – altså almindelig grundig rengøring – har du nu et badekar eller en håndvask, der rask væk kan holde sig flot i op til 10-15år.
Bliver du nysgerrig, og vil du gerne høre mere om renovering af badekar og håndvaske, så du kan komme helt i mål med istandsættelsen af dit badeværelse? Du kan læse meget mere om de forskellige muligheder og teknikker her på siden, så kig dig endelig omkring. Alternativt er du velkommen til at give os et kald, så vi kan uddybe, ligesom du naturligvis hellere end gerne må indhente et gratis og uforpligtende tilbud.
Udfyld vores kontaktformular, så vender vi tilbage i løbet af kort tid. Husk gerne at vedhæfte billeder af badekarret, håndvasken og fliserne, så vi har et godt udgangspunkt for en dialog – og ikke mindst for at beregne en pris til dig.