Maling af fliser i køkken – en make over der giver rummet nyt liv
Maling af fliser i køkken kan være præcis den løsning, der giver dit køkken den kærlige hånd, det helt sikkert fortjener. Vi hjælper dig gerne, og vi kan male dine fliser i et bredt udvalg af farver.
Er du grundlæggende godt tilfreds med dit køkken? Med placering af elementer og hårde hvidevarer og måske også med antallet af skabe og skuffer? For ikke at nævne farven på fronterne? Men er du ikke helt tilfreds med de fliser, der pryder væggen?
Det er fristende at skifte dem, men det er ikke bare dyrt. Det er også besværligt. Og det sviner og tager tid. Hvorfor ikke spare både tid og penge ved at male i stedet?
Maling af fliser i køkken er en unik løsning, der kan skabe varme og personlighed i rummet. Det er dog ikke noget, vi anbefaler, at du kaster dig over på egen hånd. Neden for giver vi dig et indblik i processen med maling af fliser og afslutter med en forklaring på, hvorfor vi mener, du bør søge professionel assistance til projektet.
Maling af fliser i køkken – step by step
Det er ingen hemmelighed, at køkkenet er et af de dyreste rum i boligen at sætte i stand. Når du grundlæggende er tilfreds med dit køkken, er det heller ikke den mest miljøvenlige og bæredygtige vej at gå. Ikke så længe det kun er fliserne, der volder dig problemer.
Overvejer du at male fliserne, ser processen således ud:
- Rengøring
- Klargøring
- Grunding
- Maling.
Vi dykker ned i de enkelte opgaver, så læs med og få en forståelse for, hvad det kræver at male fliserne i dit køkken.
Rengøring af fliser i køkken
Før det overhovedet er muligt at påbegynde malerarbejdet, skal dine køkkenfliser rengøres og afsyres/slibes. Mange antager, at det er nok at køre en hurtig klud hen over fladen, men det er det ikke. Nøjes du med det, vil du nemlig opleve, at malingen ikke kan hæfte ordentligt og efter kort tid begynder at skalle af.
Den situation vil du for alt i verden gerne undgå. Derfor skal fliserne i dit køkken rengøres grundigt, matteres og slibes.
Rengøringen består i at fjerne eventuel kalk, afsyre fliserne samt ph-neutralisere overfladen. Og her kommer du ikke langt med almindelige husholdningsmidler, desværre. Der skal skrappe produkter i brug. Ønsker du alligevel at give rengøringen en chance på egen hånd, kan du forsøge dig med grundrens, skuresvamp og en masse knofedt.
Har dine køkkenfliser skader i form af huller i fuger eller fliser, skal de repareres, inden næste skridt i processen.
Klargøring af arbejdsområdet
Med rengøringen på plads er fliserne i sig selv klargjort. Men det er også vigtigt at forholde sig til selve arbejdsområdet, så køkkenet ikke efterlades med malerpletter.
Det første der skal gøres, er derfor at sørge for en grundig afdækning. Dernæst er det nødvendigt med god udluftning i området, da maling af fliser i køkken foregår med polyurethan, der afgiver kraftige dampe, indtil det er hærdet. Vi anbefaler som udgangspunkt ikke at nøjes med et åbent vindue – der bør altid være god og professionel udluftning, når der arbejdes med polyurethan.
Er du stadig i den fase, hvor du overvejer at male fliserne selv, så foreslår vi, at du – inden du går videre til næste skridt – øver dig lidt. Find et område, der ikke er alt for synligt, og prøv dig frem med polyurethanen. Det er et flydende plastmateriale, der hærder hurtigt op, og det kræver derfor håndelag og erfaring at få et flot og ensartet resultat.
Grunding af fliser i køkken
Når man er så langt i processen som her, ønsker man bare at komme hurtigst muligt i gang med selve malerarbejdet. Det kan man bare ikke. Maling af fliser i køkken kræver nemlig grunding. Og det er vigtigt at bruge en hæftegrunder af høj kvalitet, da det ellers kan være svært for polyurethanen at hæfte ordentligt på den glatte overflade.
Malerarbejdet – også grunding – bør altid foregå med sprøjtepistol, da det giver det flotteste resultat. Her får du en ensartet og homogen overflade uden spor fra en malerrulle.
Husk – hvis du forsøger selv: Den valgte hæftegrunder skal være en særlig epoxygrunder, der passer til polyurethan.
Maling af fliser i køkken
Nu er vi endelig kommet til det sjove. Med de foregående tre steps på plads, er det nemlig tid til at påføre selve malingen. Det skal helst foregå med en professionel sprøjtepistol, og malingen skal påføres over flere omgang med tynde, tynde lag.
Den absolut mest populære farve er hvid. Men det er ikke sikkert, at det er den vej, du drømmer om at gå. Måske skal dine fliser i køkkenet være gule, grønne, blå eller pink? Hos Emaljespecialisten har vi et bredt farvekort, så du kan skabe et flot og unikt look i dit køkken.
Et malerarbejde der kræver erfaring
Som du kan læse af ovenstående, kræver det ikke bare det rette udstyr og et godt håndelag at male fliserne i køkkenet. Det kræver også en god portion erfaring at arbejde med både epoxygrunder og polyurethan – og netop derfor anbefaler vi ikke, at du forsøger dig på egen hånd.
Hos Emaljespecialisten arbejder vi med 2-komponent produkter af høj kvalitet udviklet specifikt til at male blandt andet køkkenfliser. Vi har mange års erfaring, og vi vil hellere end gerne hjælpe dig med dit projekt.
Vil du høre mere om dine muligheder, så tøv ikke med at kontakte os. Hvis du ønsker at få et tilbud – der naturligvis er gratis og uforpligtende – kan du bruge vores kontaktformular. Her kan du vedhæfte billeder af dit køkken, så vi bedre kan ramme den nøjagtige pris i første omgang.