Maling af trægulv – lad os hjælpe dig
Maling af trægulv er en tidskrævende affære. Men resultatet er det hele værd. Orker du ikke at kaste dig ud i projekt maling, så lad os hjælpe dig.
Har dit trægulv nået et punkt, hvor det ikke længere er flot? Kan du ikke lide den træsort, tidligere ejere har installeret i din bolig? Eller drømmer du ganske enkelt bare om de flotte hvide gulve, der pryder billederne i mange boligmagasiner?
Så er du kommet til rette sted!
Hos Emaljespecialisten har vi specialiseret os i flere ting. Én af dem er maling af trægulv. Det betyder, at vi kan hjælpe dig med at få malet dit gulv, så du selv slipper for besværet. Og så du ikke mindst får et flot og professionelt resultat, der holder i mange år.
Maling af trægulv – re-design af trægulv
Fordelen ved at male dit trægulv frem for at slibe det og give det en ny overfladebehandling er, at du ikke behøver at nøjes med trælook’et. Med maling kan du selv bestemme, og du får en unik og resistent overflade, når du lader os male dit trægulv. Vi anvender nemlig epoxy og- eller polyurethan af højeste kvalitet.
Hvid er den farve, der er mest kendt fra boligmagasinerne, men du behøver bestemt ikke gå den vej, hvis det ikke er noget for dig. Du kan nemlig vælge blandt et større udvalg af farver, så du kan få præcis det gulv, du drømmer om. Derudover tilbyder vi mat, silkemat eller højglans finish – ja, du kan endda få glimmereffekt med i købet, hvis du ønsker det.
Kan jeg selv male mit trægulv?
Ja, grundlæggende er der ikke noget i vejen for, at du selv kaster dig over projekt maling af trægulv. Når det er sagt, så skal du forberede dig på et stort projekt, der koster mange timer og masser af sved. Det er nemlig ikke nok at male én gang på den nuværende flade.
Først skal gulvet slibes og rengøres. Derefter skal det grundes. Og så begynder malerarbejdet – men det er næppe nok med én gang maling. Ofte skal gulvet males flere gange, før malingen dækker, som den skal.
Hos Emaljespecialisten anvender vi altid polyurethan til maling af trægulv, og det skyldes, at den ikke gulner med tiden. Vi bruger naturligvis maling af højeste kvalitet udviklet af en af de førende producenter på området. På den måde sikrer vi en høj kvalitet, så du får et gulv, der kan holde til familiens brug i mange år.
Vil du høre nærmere om prisen på maling af gulv, så send os en besked gennem vores kontaktformular. Vi vender tilbage så hurtigt som muligt – og husk: Det er gratis og uforpligtende at spørge.