Male badekar
– er det muligt at male et badekar, så det bliver så godt som nyt?
At male et badekar lyder helt vanvittigt i manges øre. Det kan man da ikke, kan man? Men jo – det kan man faktisk godt. Men det er ikke noget, du bør kaste dig over på egen hånd. Læs med, og forstå hvorfor.
Hvis vi lige tager spørgsmålet helt fra begyndelsen: Kan man male et badekar? Vi har lige sagt ja, men svaret er ikke så enkelt – det er nærmere både ja og nej.
Du kan ikke male et badekar på traditionel vis med almindelig maling og en god pensel. Det vil ikke fungere. Så derfor er ”male” måske ikke det helt korrekt udtryk. Vi kan i stedet bruge ordet ”emaljere” – det er nemlig dét, man gør, når man giver et badekar nyt liv med såkaldt maling.
Emaljering er en anerkendt teknik, der blandt andet bruges til renovering af porcelæn, og som også egner sig perfekt til at male et badekar. Men hvis resultatet skal være flot og professionelt, skal du have fat i den bedste emalje, og du bør også lade professionelle hænder om arbejdet.
Hvad er emalje egentlig?
Nuvel. Så siger vi, at du ikke kan ”male” et badekar, men du kan godt ”emaljere” det. Men hvad pokker er forskellen – hvad er emalje helt præcis?
Emalje er – og nu går vi helt ned i detaljerne – en 2-komponents maling, der består af maling blandet med en hærdende substans, der tilsammen giver et produkt, som er hundrede procent vandtæt, meget slidstærkt og ikke mindst yderst rengøringsvenligt.
Selve konsistensen er ikke helt som maling. Det er nærmere en slags tynd glasur, som hærder fuldstændig op. Når den først er tør, beskytter og forstærker den overfladen på det produkt, der er blevet emaljeret. For at give dig en forståelse for styrken kan vi fortælle, at emalje anvendes flittigt i bådindustrien, hvor den vandtætte og stærke overflade virkelig kommer til sin ret.

At male et badekar handler om forberedelse
Du kan naturligvis godt selv male dit badekar, men vi anbefaler ikke at gøre det. Hvis renoveringen skal holde i mange år, skal det nemlig gøres med stor nøjagtighed – og nøglen hertil ligger i forberedelse.
Faktisk plejer vi at sige, at 90% af arbejdet med at male et badekar er forberedelse. Når vi udfører en emaljering af et badekar, foregår det efter følgende fremgangsmetode:
1) Afdækning
Inden vi overhovedet går i gang med at finde maling frem, dækker vi grundigt af omkring badekarret. Det gør vi for at skærme armatur, bundventil og de omkringværende fliser mod malingstænk.
2) Rengøring
Næste skridt i processen er rengøring. Resultatet bliver ikke flot og ensartet, hvis der sidder skidt, kalkrester og andet på overfladen, så det fjerner vi med professionelle rengøringsmidler.
3) Reparation
Hvis badekarret skal fremstå flot og velholdt efter endt behandling, er det vigtigt, at der ikke er ridser, huller eller afskallet maling, inden vi går i gang. Derfor starter vi med at slibe malingflager af samt udfylde eventuelle skrammer med filler.
4) Slibning
Som det sidste inden selve malerarbejdet starter, skal badekarret slibes. Det skal det for at sikre, at både grunderen og emaljen hæfter bedre.
5) Grunder
Inden emaljen påføres, maler vi badekarret med grunder. Først ét lag der smøres på, og dernæst to lag der påføres med sprøjtepistol. Det giver en glat og ensartet overflade, som emaljen hæfter formidabelt på.
6) Emaljering
Så er det tid til at male badekarret. Eller emaljere det. Vi bruger en professionel sprøjtepistol og påfører fire lag emalje i et fint og tyndt lag.
7) Oprydning
Om end det ikke kan kaldes forberedelse, så skal der stadig ryddes op efter endt arbejde, og det sørger vi naturligvis for. Vi efterlader altid badeværelset i samme stand, som vi modtager det. Dog med et flottere badekar. Desuden vil der være afdækning, du selv skal fjerne, når emaljen er hærdet.
Hele processen med at male badekar tager typisk fra 4-7 timer alt efter karrets stand. En lille dags arbejde og du har et skinnende flot badekar. Allerede efter 24 timer kan du bruge karret meget forsigtigt, og efter 3-6 dage er emaljen fuldhærdet.
Er maling af badekar for private eller erhverv?
Har du læst indholdet ovenfor, og sidder du nu og tænker, om du overhovedet er i målgruppen for en omgang maling af badekar? Bare rolig – det er du med garanti.
Det siger vi, fordi vi maler badekar for både private kunder og erhvervskunder. Førstnævnte har som regel kun ét badekar, der skal males, mens sidstnævnte kan have flere hundrede, hvis der eksempelvis er tale om en boligforening, et hotel eller noget helt tredje.
Kort og godt: Alle kan få malet deres badekar!
Vores emaljespecialister dækker hele landet. Fra Jylland over Fyn til Sjælland – og alt derimellem. Ønsker du at vide, hvad det koster at male lige præcis dit badekar, eller vil du gerne i dialog omkring en større renoveringsopgave, så skal du ikke tøve med at kontakte os. Det er gratis og uforpligtende, og vi glæder os til at svare på dine spørgsmål.