Hul i emalje badekar – hvordan kommer du det til livs?
Hul i emalje – badekar. Ikke den fedeste kombination. For hvad gør du, hvis overfladen på dit badekar får et hul eller et afslag?
Har du eller et af børnene tabt noget tungt i badekarret, så der nu er gået hul på overfladen, eller er der kommet ridser og afslag i emaljen? Du kan vælge at lukke øjnene og lade som om, det ikke er sket. Men det er nok ikke den bedste løsning, hvis det er et decideret hul i emaljen. I hvert fald ikke hvis du gerne vil fortsætte med at bruge badekarret.
Er der gået hul på emaljen, risikerer du, at der siver vand ind under, og i sidste ende kan det føre til rust. Og de færreste af os har lyst til at bade i et badekar fyldt med rust.
Men hvad er løsningen så?
Grundlæggende har du to muligheder. Du kan købe et nyt badekar og skifte det gamle ud. En dyr løsning. Eller du kan reparere hullet eller skaden med en såkaldt re-emaljering. Et prisvenligt alternativ der efterlader overfladen flot og ensartet.
Hullet i badekarret er stort – kan det stadig repareres?
Har dit badekar taget massiv skade, og tænker du, at hullet eller afslaget i emaljen er så stort, at det ikke kan repareres? Vi har endnu til gode at se et badekar, der ikke kunne sættes i stand, men hvis du er i tvivl, så send os et billede, så kigger vi på det.
Det er naturligvis både gratis og uforpligtende at få et tilbud, så du skal endelig ikke holde dig tilbage.
Hul i emalje – badekar: Kan jeg selv reparere det?
Er du ikke meget for at hidkalde håndværkere til dit hjem, og spekulerer du på, om du selv kan reparere hullet i dit badekar? Vi kan ikke svare for dig, men vi kan fortælle lidt om, hvorfor vi altid anbefaler at bruge professionelle fagfolk.
For det første er der materialerne. Vi kalder det for emalje, og vi kalder processen for en emaljering – men faktisk er der tale om et helt andet materiale, du bør bruge til reparationen. Nemlig polyurethan.
Polyurethan er et materiale, der er svært at arbejde med, hvis du ikke har erfaring med produktet. Samtidig er det noget nær umuligt at få et pænt resultat ved selv at påføre produktet med pensel. Vi sprayer emaljen på i flere tynde lag for at få så pæn og ensartet en reparation som muligt.
Dernæst er der det faktum, at det kan gå to veje, hvis du forsøger selv. Enten lykkes det, og så er alt jo godt. Alternativet er, at det går galt eller ikke bliver flot, og så er du nødt til at hyre en håndværker til at gøre det om. Desværre er det ofte bare væsentligt dyrere end at bestille en håndværker i første omgang, fordi der nu skal bearbejdes yderligere på karret.
Hvad koster det?
Spørgsmålet om pris er altid svært at svare på – det afhænger af skaden på dit badekar. Hvis der “bare” er tale om en reparation af en skade på et bestemt sted, er prisen naturligvis mindre, end hvis hele karret skal have ny emalje.
Om det kan betale sig at reparere skaden alene, eller om hele karret bør re-emaljeres, afhænger af flere faktorer. Det første er naturligvis dine præferencer, mens det andet et et spørgsmål om holdbarhed og udseende. Men giv os et kald og lad os tale om din situation og skadens omfang – det er gratis at spørge.